Alk positiv lungekræft

Køb i webshoppen Behandling af ikke-småcellet lungekræft Behandling af ikke-småcellet lungekræft kan involvere kirurgi - enten som en selvstændig metode eller i kombination med kemoterapi. Nogle patienter modtager desuden kemoterapi, eventuelt suppleret med stråleterapi. Immunterapi eller målrettet terapi kan ligeledes være en relevant behandlingsmulighed. Efter afslutningen af udredningsforløbet har lægerne et klart billede af sygdommens omfang, hvilket muliggør inddeling i tre primære kategorier: Lokal lungekræft Tumoren er begrænset i størrelse og uden tegn på spredning til fjerntliggende lymfeknuder eller andre organer.

I de fleste tilfælde kan tumoren fjernes kirurgisk, og efterfølgende kan kemoterapi overvejes som supplerende behandling. Lokoregional lungekræft Sygdommen har spredt sig til de nærliggende lymfeknuder, eller tumoren er vokset sammen med det omkringliggende væv. Ofte vil behandlingen bestå af en kombination af kemoterapi, strålebehandling og kirurgi. Lungekræft med metastaser Der er konstateret spredning til lymfeknuder i flere områder eller til andre dele af kroppen.

Behandlingsstrategien omfatter typisk kemoterapi, stråleterapi, immunterapi eller såkaldt målrettet behandling. Prognosen for lungekræft har gennemgået betydelige forbedringer i de seneste år. Antallet af patienter, der overlever deres sygdom, er mere end tredoblet i løbet af de sidste 25 år. Yderligere fremskridt forventes i de kommende år, især med introduktionen af nye terapeutiske tilgange som immunterapi og målrettet behandling.

Overlæge Erik Jakobsen, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Sygdommens stadium er afgørende for behandlingsvalget Kirurgi kan være en mulighed i de tidlige stadier af ikke-småcellet lungekræft. Hvis operation ikke er gennemførlig, kan kemoterapi og strålebehandling i visse situationer eliminere kræften.

Operation Kirurgisk indgreb kan kun tilbydes til cirka Hos resten har sygdommen udviklet sig så langt, at det ikke er muligt at fjerne tumoren udelukkende ved operation.

Formålet med en operation er at fjerne alt kræftvæv. Under operationen fjernes den lungelap, hvor kræften er lokaliseret, en procedure kendt som lobektomi. Hvis kræften er begrænset, og patienten har nedsat lungefunktion eller lider af anden alvorlig sygdom, kan det være tilstrækkeligt at fjerne selve kræftknuden. I tilfælde af en stor kræftknude kan det være nødvendigt at fjerne hele lungen, en procedure kaldet pneumonektomi.

Operationen udføres i fuld anæstesi og kan foretages minimalt invasivt via kikkertoperation eller ved et traditionelt snit mellem ribbenene. Som afslutning på operationen anlægges ofte et dræn i brysthulen for at fjerne overskydende væske fra det opererede område og sikre fuld udfoldelse af lungen. Drænene fjernes typisk efter nogle dage. Kikkertoperation I mere end halvdelen af tilfældene udføres operationen som en kikkertoperation.

Dette indebærer kun små snit til indførelse af kikkert og kirurgiske instrumenter samt til fjernelse af det opererede lungevæv. Kikkertkirurgi er ikke egnet, hvis hele lungen skal fjernes, eller hvis det ikke kan afgøres inden operationen, om en fuld lungesektion vil blive nødvendig. Efter operationen Det er normalt at opleve smerter efter operationen. Nogle patienter får inden operationen anlagt et tyndt plastikkateter ved nerverne i ryggen, et epiduralkateter, hvorigennem smertestillende medicin kan administreres i dagene efter indgrebet.

I de fleste tilfælde håndteres smertebehandlingen dog udelukkende med lokalbedøvelse og smertestillende tabletter. Smerterne kan også lindres ved hjælp af åndedræts- og hosteøvelser instrueret af en fysioterapeut. Trådene fra operationen fjernes cirka ti dage efter indgrebet, medmindre der er anvendt selvopløselige tråde. Vigtig information før operation Du kan reducere risikoen for komplikationer ved at undlade at ryge og drikke alkohol inden operationen.

Det er afgørende, at du informerer personalet om al medicin, du tager - herunder alternativ behandling og kosttilskud. Operationen for ikke-småcellet lungekræft udføres i fuld anæstesi og kan foretages minimalt invasivt eller ved et traditionelt snit. Hvis operation ikke er mulig Hvis operation ikke er en mulighed, f.

Stereotaktisk strålebehandling er en form for højdosis røntgenstråling, der leveres fra flere vinkler mod et lille, lokaliseret område. Stereotaktisk strålebehandling kan overvejes, hvis patienten kun har små tumorer, der er frit beliggende i lungen, og der ikke er sket spredning til lymfeknuderne. I visse tilfælde kan stereotaktisk strålebehandling også tilbydes mod tumorer, der ligger tættere på brystskillevæggen, men dette øger risikoen for bivirkninger.

Rygestop kan forbedre prognosen Hvis du er ryger, anbefales det kraftigt at stoppe, da det er veldokumenteret, at rygestop ved lungekræft forbedrer livskvaliteten, prognosen og overlevelsen. Effekten af rygestop kan være sammenlignelig med effekten af lungekræftbehandling med kirurgi, stråling og kemoterapi. Omvendt kan fortsat rygning efter diagnosen forværre livskvaliteten, påvirke alle typer behandling negativt, øge risikoen for ny kræft og reducere overlevelsen.

Læs mere om hjælp til rygestop her: Kilde: Rygeophør ved lungekræft, Ugeskrift for Læger ;V Kemoterapi og strålebehandling ved lokal spredning Hvis lungekræften har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder (stadium IIIb), er det ikke muligt at fjerne kræften ved en operation. Ved ikke-småcellet lungekræft, der ikke kan opereres, kan strålebehandling og kemoterapi i nogle tilfælde give langvarig lindring.

Behandlingen strækker sig over 3 måneder og er ofte forbundet med en række bivirkninger. Området, der er ramt af lungekræft, må ikke være for udbredt, og patienten skal som udgangspunkt have en rimelig god almentilstand og lungefunktion for at kunne tåle behandlingen. Hvis det er muligt, modtager patienten tre cyklusser kemoterapi.

Strålebehandling tilføjes hurtigst muligt, typisk samtidig med påbegyndelsen af anden cyklus kemoterapi. Strålebehandlingen foregår ambulant, og patienten modtager normalt fem behandlinger om ugen i 6,5 uger. Behandlingen har til formål at helbrede, men da der er en betydelig risiko for tilbagefald, skal patienten følges med regelmæssige kontrolscanninger i 5 år efter afslutningen af kemoterapi og strålebehandling.

Immunterapi efter strålebehandling Efter afslutningen af kemo- og strålebehandlingen, og hvis scanningen viser, at sygdommen er stabil, kan patienter, der er særligt følsomme for immunterapi, blive tilbudt behandling med durvalumab i 12 måneder. Læs mere om medicinen: Durvalumab Imfinzi® Bivirkninger ved strålebehandling kan håndteres Strålebehandling kan forårsage bivirkninger under og efter behandlingen, og disse afhænger af dosis og det bestrålede områdes størrelse.

Strålebehandling af brystkassen kan medføre synkebesvær, åndenød, hoste og eventuelt feber. Afdelingen kan give vejledning i, hvordan bivirkningerne bedst kan lindres. Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter behandlingens afslutning. Hoste og åndenød kan i visse tilfælde opstå efter strålebehandlingen uger til måneder efter, at behandlingen er afsluttet.

Lægen vurderer, om behandling med binyrebarkhormon (prednisolon) er indiceret. På diagnosetidspunktet vil lægen undersøge vævsprøverne og vurdere, om målrettet behandling eller immunterapi kan være gavnlig. Flere patienter opnår bedre og længerevarende behandlingseffekt end tidligere, og ofte med færre bivirkninger. De nye behandlinger er dog fortsat ikke egnet til alle patienter.

Der forskes intensivt i at udvikle metoder, der bedre kan identificere, hvilke behandlinger der virker bedst for den enkelte patient. Hvis lungekræften har spredt sig til knoglerne, kan strålebehandling lindre smerterne. Behandling med bisfosfonater kan også reducere smerter i knoglerne og hæmme nedbrydningen af knoglevæv. Antistoffet denosumab har en lignende effekt.

Du kan læse mere om behandling af knoglemetastaser her:.