Alternativ behandling af diskusprolaps

September 22, En almindelig misforståelse er, at vores kropsholdning spiller en afgørende rolle i forhold til de smerter, vi oplever. Videnskabelige undersøgelser kan eksempelvis ikke påvise en bestemt stilling, der direkte fremkalder lændesmerter 34. Din måde at indtage kroppen på, og den måde du bevæger dig på, synes generelt at have en meget begrænset indflydelse på, hvorfor du har udviklet smerter.

Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du læse vores artikel eller se vores video om emnet. En undersøgelse fra viste blandt andet… Selvom nogle studier antyder en forbindelse mellem diskusprolapser og vores kropsholdning, hvad er så forskellen på disse resultater? Hvis din behandler hævder, at din kropsholdning er årsagen til din diskusprolaps, eller at du skal korrigere den, før du kan opleve bedring, baserer behandleren sig ikke på den seneste forskning, men på forældede forestillinger, som forskningen har afkræftet for mange år siden.

Udfordringen består dog ofte i, at studier sammenligner kropsholdningen hos personer, der lider af smerter, med dem, der ikke gør. Men ændrer du din holdning eller bevægelsesmønster, når du oplever smerter i ryggen? Nej, det gør de fleste ikke.

Når man sammenligner grupper med og uden smerter, er det naturligt, at de står eller bevæger sig forskelligt. Dette skaber en klassisk "hønen eller ægget"-situation: Er det den ændrede stilling, der forårsager smerterne? Eller er det smerterne, der fører til en ændret bevægelsesmønster? Forskningen tyder på det sidste, da man ikke observerer en direkte sammenhæng mellem kropsholdning og udviklingen af smerter.

Mange antager fejlagtigt, at visse kropsholdninger nedbryder kroppen, fordi de øger belastningen. Det er korrekt, at kropsholdningen påvirker belastningen, men fører belastning automatisk til nedbrydning? Det afhænger af, hvor meget du udsætter kroppen for i forhold til, hvad den er vant til. Når vi over tid udsætter kroppen for belastning, for eksempel ved træning, bliver den stærkere.

Vi overser ofte, at kroppen også tilpasser sig den måde, vi står, går og sidder på. De fleste vil dog opleve, at uanset hvordan de indtager en stilling, er der ikke én, der føles behagelig hele tiden. Det er derfor fornuftigt at skifte stilling, når du føler behov for det. Hvis du lider af lændesmerter, kan der være stillinger, der lindrer smerterne, og dem bør du benytte dig af.

Forskellen i dag er, at du er eksperten. Du kan mærke, om en kropsholdning føles behagelig eller ej, og hvornår det er hensigtsmæssigt at skifte stilling. Du har derfor større frihed til at variere din stilling, da der ikke længere er kropsholdninger, der er forbudte - du bestemmer selv. Hvilken form for træning bør jeg vælge?

Forskningen peger ikke på én træningsform som den mest effektive 39. For eksempel viser en undersøgelse, at gangtræning er lige så gavnlig som specifikke øvelser mod kroniske rygsmerter. Det samme gælder for diskusprolapser, der giver symptomer. Her fandt man ingen yderligere fordel ved at tilføje målrettede øvelser for mave- og rygmuskler til et generelt træningsprogram, hos patienter, der var blevet opereret for en diskusprolaps.

Core-træning er et koncept, der er blevet promoveret i mange år som en behandling for rygsmerter. I dag ved vi også, at core-træning ofte er overvurderet i forhold til rygsmerter og diskusprolapser, og ikke er mere effektiv end mange andre former for genoptræning. Du kan læse vores artikel om core-træning og rygsmerter ved at klikke her.

For personer med en diskusprolaps ser man heller ingen forskel i smerter, funktionsniveau og livskvalitet mellem træning i vand eller på land. Forskerne konkluderer, at de specifikke øvelser generelt set ikke er så vigtige, men at øvelserne skal være udførende på en måde, der føles god. Fysisk aktivitet og træning kan generelt bidrage til at reducere smerter ved diskusprolaps, men der findes ikke én, der er den bedste.

I dag ved vi, at kontinuitet er vigtigere end selve træningsformen. Det tyder altså ikke på, at der er en træningsform, der virker optimalt for alle. Det er sandsynligvis langt mere afgørende, at du er vedholdende. Du kan derfor med fordel vælge den form for træning, du finder sjov eller meningsfuld. Du bliver dygtigere til det, du øver - og derfor kan du med fordel lade dig guide af, hvad du gerne vil tilbage til.

Hvis du for eksempel ønsker at kunne løfte tunge genstande fra gulvet, bør løft fra gulvet indgå i din genoptræning. Hvis du oplever, at frygt for bevægelse hindrer dig i at være fysisk aktiv, kan du søge opdateret information, som den du læser lige nu. Hvis du får den nyeste viden om rygsmerter i forbindelse med en operation for en diskusprolaps - herunder at det er okay at være fysisk aktiv, selvom du har smerter - viser det sig, at det kan hjælpe mod frygt for bevægelse.

På tværs af forskellige smerteproblematikker ser man, at den rette information om smerter kan bidrage til en forbedring af dine smerter. Ved at forstå dine smerter bedre, kan du nemmere håndtere og behandle dem. Mange oplever også, at de er mindre bange for smerterne, og at de derfor fylder mindre i hverdagen. Hvis du vil vide mere om, hvorfor det er fornuftigt at lære om smerter, kan du læse vores artikel: Derfor bør du lære om smerte.

Jo bedre du forstår et problem, jo bedre er du rustet til at tackle det - det gælder også en diskusprolaps. Hvilken betydning har din livsstil for en diskusprolaps? Flere studier tyder på, at der er en sammenhæng mellem livsstil og diskusprolapser. Det er dog vigtigt at understrege, at studierne på mennesker kun undersøger sammenhænge, ikke årsagssammenhænge.

De undersøger altså ikke, hvad der forårsager hvad. Er det livsstilen, der giver diskusprolapser? Er det diskusprolapser, der ændrer livsstilen? Eller er det noget helt tredje, der skaber sammenhængen? Sammenhæng med rygning I vores gennemgang af litteraturen er rygning den livsstilsfaktor, der har den stærkeste sammenhæng med diskusprolapser.

Et oversigtsstudie beskriver, at rygere har en større risiko for at udvikle diskusprolapser. En af mekanismerne bag denne sammenhæng understøttes af et dyreforsøg. I forsøget observerede man revner i diskus hos rotter efter 8 ugers passiv rygning. Da rotterne ikke længere blev udsat for passiv rygning, stoppede udviklingen af revnerne, og diskene blev delvist repareret.

Dette indikerer, at et rygestop potentielt kan være en vej at gå for at undgå diskusprolapser eller som en del af behandlingen, hvis du har en. Hvor stor en betydning det har, er man endnu ikke klar over. Overvægt Et stort studie peger på, at overvægtige har en større sandsynlighed for at opleve udstrålende smerter fra lænden, som er forbundet med en diskusprolaps.

Desuden ser overvægt også ud til at være forbundet med en større risiko for at blive opereret for diskusprolaps. Hvor stor en rolle selve vægten spiller, kan man dog diskutere. Det er måske inaktiviteten eller kosten, der er forbundet med overvægten, som skaber sammenhængen mellem overvægt og smerter. Flere andre studier ser også en sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejde og diskusprolapser, der giver symptomer.

Det er derfor naturligt at antage, at hårdt fysisk arbejde har forårsaget smerterne, og at belastning af diskus er skadeligt. Dog viser et af studierne, at træning ser ud til at have en beskyttende effekt mod diskusprolapser. Du kan læse mere om arbejde og smerter i vores dybdegående artikel om dette emne. Flere andre studier peger også på, at træning og især hård træning ser ud til at være sundt for en diskus generelt.

Men… hvis træning, der belaster ryggen, kan være beskyttende, hvordan kan arbejde, der også belaster ryggen, være en risikofaktor for generende diskusprolapser? Noget af det bedste, du kan gøre for din ryg, er at belaste den. Her skal du dog være opmærksom. Der kan være flere mulige forklaringer på de modstridende resultater. En oplagt mulighed er, at selvom hårdt fysisk arbejde er forbundet med generende diskusprolapser, behøver det ikke at være det hårde fysiske arbejde, der har forårsaget den generende diskusprolaps.

Der kan være andre faktorer, der skaber sammenhængen. For eksempel har personer med hårdt fysisk arbejde ofte en lavere uddannelse. Netop en lavere uddannelse ser også ud til at være forbundet med flere smerter. Godt spørgsmål. Det ved hverken vi eller forskningen desværre endnu. Undersøgelser fokuserer kun på forbindelser, ikke årsagssammenhænge. Det er svært at sige, om en specifik del af livsstilen forårsager diskusprolapser, fordi studierne kun undersøger sammenhænge.

Måske er det ikke overvægten, der giver flere diskusprolapser, men andre underliggende faktorer, der skaber sammenhængen. Derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner ud fra studier, der undersøger sammenhænge. Hvad du kan gøre Som forskningen udvikler sig, bliver vi forhåbentlig klogere på, hvad der forårsager hvad. I dag forstår vi, at mange faktorer i vores liv kan påvirke, hvordan vi har det, og dermed også vores smerter.

Derfor er det sandsynligt, at din livsstil har betydning for dine smerter. Vi mener, at hvis du holder dig aktiv og minimerer rygning, har du gjort meget for dine smerter og sundhed generelt. Viser det sig ikke at ændre på dine smerter, vil du alligevel høste en række sundhedsfordele, så det vil aldrig være spildt at ændre på. Det betyder samtidig ikke, at du SKAL stoppe med at ryge for at smerterne forsvinder.

De forskellige livsstilsfaktorer er brikker i et stort puslespil, hvor andre faktorer også påvirker dine smerter.