Astma og lungebetændelse vaccine
Patofysiologi[ redigér rediger kildetekst ] Lungeinflammation resulterer i en fyldning af lungens luftposer, alveolerne, med væske, hvilket forhindrer effektiv ilttransport. Den venstre alveole repræsenterer en normal tilstand, mens den højre alveole er påvirket af lungeinflammation og indeholder væske. Lungeinflammation udspringer typisk som en infektion i de øvre luftveje, som derefter kan sprede sig nedad til de lavere luftveje.
En hyppig årsag er respiratorisk syncytialvirus (RSV), der overføres ved kontakt med kontaminerede overflader, efterfulgt af berøring af øjne eller næse. Virusinfektioner svækker kroppens forsvar, hvilket øger sårbarheden over for sekundære bakterielle infektioner, og kan føre til en samtidig bakteriel lungeinflammation - en comorbiditet, hvor to uafhængige tilstande forekommer samtidigt.
Lydbilledet af vejrtrækningen i de større luftveje, der passerer gennem den berørte lunge, betegnes som bronkial vejrtrækning og kan identificeres ved stetoskopi. Diagnostiske røntgenundersøgelser af brystkassen er ofte anvendt. Ved aspirationspneumoni kan man observere diffuse, uklare områder i lungernes nedre region, især på højre side. Lungeinflammation refererer normalt til betændelse i lungerne som følge af en infektion, men kan også forekomme uden en klar infektion, og viser tegn på lungekonsolidering [43].
Lungeinflammation klassificeres typisk efter den mekanisme, der ligger til grund for udviklingen: lungeinflammation erhvervet uden for hospitalsmiljø, lungeinflammation forårsaget af indtagelse af maveindhold, lungeinflammation relateret til pleje, lungeinflammation erhvervet i et hospitalsmiljø og lungeinflammation som følge af langvarig ventilation med respirator. Influenzavacciner er primært effektive mod influenza A og B virus.
En pneumokokvaccine, der dokumenteret kan reducere risikoen for alvorlige pneumokokinfektioner, er tilgængelig for voksne.